Ulla Kristiansen-Kølster


I pressen:

"Ulla Kristiansen-Kølsters malerier er de store følelsers epos. Vemod, længsel, håb. Lidenskab, men også en afmagtsfølelse, der får beskueren til viljeløst at lade sig drive ind i billedets dybder. En hemmelighedsfuld indgang til de skjulte stemninger, til drømmene og de indre landskaber.

Iben Friis-Jensen i Fyns Amts Avis



"Som bagtæppe for bronzehestenes dans er billederne velvalgte og virkningsfulde, men også som selvstændige værker rammer de plet. Når kunstneren giver slip, er et urovækkende, næsten organisk farvemulm i brunt, rødt og sort på færde, gennembrudt af vulkaniske, orgiastiske udladninger i skærende gult, hvidt og blåt.

Preben Winther i Kunstavisen



"Ulla Kristiansen-Kølsters malerier arbejder med antydningens kunst, skønt det er nemt som beskuer at vandre langt ind i billed-dybden. Men hvor ligger det landskab, den stemning, den intuition, hun skildrer med sine glødende farver og de spredte lysglimt? I drømmen. I fantasien. I underbevidstheden? I fortiden eller fremtiden?
At stige på et af Ulla Kristiansen-Kølsters malerier er som at løse en billet til evigheden - på godt og ondt. For det fængslende landskab er ikke nødvendigivs varm idel glæde, men også truende dystre skygger.

Iben Friis-Jensen i Fyns Amts Avis



"I lyset" hedder billedet ved indgangen til Ulla Kristiansen-Kølsters udstilling på Søbygaard Slot. Det er betegnende for udstillingen, der rummer så meget lys, at man ligefrem - som i en anden titel - kan tale om, at lyset er landet i de små udstillingssale. Det myldrede med mennesker ved ferniseringen søndag eftermiddag.

Fyns Amts Avis ærø 2001



- Ulla Kristiansen-Kølster er en alt for sjælden gæst på byens gallerier, men her er fire små stykker magisk natur omkring nogle dysser. Der stikker lidt eventyr og trolddom i den forsølvede version - og magi, hvor en englevinge anes. Der er dyb koncentration i farvernes transparente lag.

Marianne Hein i Fyns Amts Avis 2001



- Gruppens faste stok har givet megen plads til spændende gæster. Her kan nævnes Ulla Kristiansen, der endelig viser sine billeder frem på et autoriseret udstillingssted, en samling levende og inspirerende værker i koloristisk ekspressionisme, næsten abstrakte malerier med filosofisk afsæt i naturen.

Marianne Hein i Fyns Amts Avis 1998



- Hvert år er vi på jagt efter gode talenter som gæsteudstillere, typisk fra grafisk værksted og Akademiet i Odense, fortæller Birte Einer-Jensen. I år er det to lokale kunstnere. Ulla Kristiansen med magtfulde akryl på lærred-billeder og Bente Sonne med dekorativ glaskunst.

Fyens Stiftstidende 1998



- Der er gods bag Ulla Kristiansen-Kølsters billeder, som hver og et er resultatet af en desperat kamp. Hun kæmpede i ti år i stilhed med sine billeder - nu har hun, med succes, lukket andre ind i sin billedverden.

(Interviewet fra efteråret 2002: Jeg er vistnok en romantisk drømmer…...)